Parmis troede hun skulle en helt anden vej, men højskolen vækkede hendes interesse for biologi og naturvidenskab. I dag læser hun farmaci på Københavns Universitet.
Et højskoleophold kan være et vigtigt skridt på vejen til at afklare studievalg eller et tiltrængt afbræk fra en travl hverdag. På højskolen får du en enestående mulighed for at dykke ned i netop de emner, der interesserer dig. Uden eksamen.
Du bliver undervist af dedikerede lærere, der brænder for deres fag, og du får nye perspektiver på dig selv og den verden, du er en del af. På højskolen bor, lever og oplever du sammen med andre unge og bliver en del af et stærkt fællesskab, der giver dig et netværk, der strækker sig langt ind i fremtiden.

240 fag - ingen eksamen
På en højskole kan du vælge mellem 240 fag, og du sammensætter selv dit skema. Om du er nørd, nybegynder eller bare nysgerrig, kan du styrke din faglighed eller opdage nye interesser på en højskole.
Vil du også på højskole?
Hvis du er blevet nysgerrig på, om højskole er noget for dig, kan du gå på opdagelse i vores søgning over højskoleophold:
Ophold med forberedelse til sundheds-/sygeplejeuddannelser
Ophold med anatomi og fysiologi
Hvis du har brug for hjælp til at søge efter den rigtige højskole eller de fag, der matcher dig, kan du prøve vores kursusassistent. Alt, du skal gøre, er at svare på 5-6 spørgsmål:
Det skal du vide
Hvad er en højskole?
En højskole er en kostskole, hvor du bor og har undervisning indenfor de fag og emner, der interesserer dig.
Der er ingen eksamen, og der kræves ingen bestemte forudsætninger. Højskolen er for alle.
Hvad koster et højskoleophold?
Prisen for et højskoleophold inkluderer både undervisning, kost og logi. Prisen varierer fra højskole til højskole.
Hvad får jeg ud af et højskoleophold?
Et højskoleophold kan være et vigtigt skridt på vejen til at afklare studievalg eller et tiltrængt afbræk fra en travl hverdag. På højskolen får du en enestående mulighed for at dykke ned i netop de emner, der interesserer dig - uden eksamen.
Du får oplevelser for livet, et stærkt netværk, mulighed for at rejse og meget mere.
Hvordan finder jeg en højskole?
Danmark har omkring 70 højskoler rundt i landet med vidt forskellige tilbud. I vores kursussøgning kan du både søge efter fag og emner eller specifikke højskoler.
Har du brug for hjælp til at søge, kan du prøve vores kursusassistent. Alt du skal gøre er at svare på 5-6 spørgsmål, så finder vi de kurser, der matcher dine ønsker og interesser.
Kan jeg besøge en højskole?
Du er altid velkommen til at kontakte de enkelte højskoler og få en rundvisning. Flere højskoler holder løbende åbent hus, hvor du får mulighed for at se højskolen, møde de nuværende elever og fornemme om højskole er noget for dig.






