Sommeren er her, og det er tid til at nyde friheden! Men hvad skal du lave i din sommerferie? Uanset om du søger eventyr, afslapning, kreativ udfoldelse eller tid med familien, har vi samlet en række ideer, der vil gøre din sommer uforglemmelig. Opdag en ny hobby, fordyb dig i naturskønne oplevelser, eller slap af i godt selskab. Her er 10 forslag til, hvordan du kan udnytte sommeren til fulde.
Publiceret 15-04-2024
1. Naturoplevelser i det fri
Til fods, til vands til lands - Danmark er fuld af gratis oplevelser i naturen, der venter på at blive udforsket. Book en shelter og tag en overnatning i det fri. Tag på cykeltur, glamping eller nyd et aftenbad ved kysten under solnedgangen. Udforsk vandrestier og gå på opdagelse på Danmarks naturskønne vandreruter.
Du kan også leje en kajak, kano eller sejlbåd, og nyde sommeren fra søsiden.
Kniber det med tid til kreative nørklerier i hverdagen, kan du bruge din ferie på at komme godt fra start med en ny hobby. Prøv kræfter med keramik, strik, maleri eller andet kunsthåndværk.
Hvis du har brug for en hjælpende hånd til at lære de grundlæggende teknikker, kan du booke et kursus på en højskole, hvor du kan blive undervist i alt fra smykkeværksted til glaskunst.
3. Madlavningskurser: Gourmet eller magisk hverdagsmad
Vil du gerne udvide dit repertoire i køkkenet og finde glæden ved at eksperimentere med nye, sundere eller mere kulinariske retter? Surdej, bålmad, konditorkager, sylte, sanke, fermentere - der findes madkurser i alle genre og for alle niveauer.
Brug din ferie på at blive mesterkok på din egen hjemmebane.
Sommerferien er den oplagte mulighed for at have kvalitetstid sammen som familie. Lej et stort sommerhus med plads til hele familien eller tag på heldagsudflugter til nogle af de danske seværdigheder (museer, akvarier, naturområder), du ikke har fået besøgt endnu. Nyd en dag med picnic eller en cykeltur til stranden.
Det er dejligt at få nogle gode og anderledes oplevelser sammen - det kan give fornyet energi langt ind i hverdagen, når den rammer igen efter ferien.
Start dagen med yoga på stranden og mærk, hvordan roen sænker sig, mens solen stiger. Stranden er det perfekte sted at praktisere yoga, hvor du kan lade lyden af bølgerne og duften af saltvand forstærke din oplevelse af mindfulness.
Denne fredfyldte start på dagen kan revitalisere dit sind og give dig fornyet energi til resten af din sommerdag.
Prøv en ny sportsgren og udforsk forskellige måder at være aktiv på i din sommerferie. Om det er vandsport som SUP-boards, kajakroning eller windsurfing, der lader dig glide over vandets overflade, eller måske landbaserede udfordringer som beachvolley, mountainbike eller klatring.
Disse aktiviteter er ikke kun gode for fysikken, men også fantastiske måder at opleve naturen på og møde nye mennesker. Hver sport byder på sin egen charme og udfordringer, så der er rig mulighed for at finde noget, der passer til enhver smag.
Giv dine gamle møbler nyt liv med en klat maling, en ompolstring eller en ny placering i hjemmet. Det er tilfredsstillende at upcycle gamle møbler eller genstande - måske du opdager nogle talenter du ikke vidste, du havde.
Og ellers er sommeren højsæson for loppemarkeder, hvis du har mere lyst til at snuse i andres gemte skatte.
9. Lær et nyt sprog
Hvem drømmer ikke om at lære et nyt sprog? Brug sommeren på at dykke ned i et nyt sprog og den tilhørende kultur. Spansk, fransk eller japansk - alt er muligt, du bestemmer!
Med apps eller kurser kan du træne dit sprog, uanset hvor du er – på stranden, i haven eller på en café. Og hvem ved, måske bliver det starten på din næste rejsedestination?
Har du lyst til at lære et sprog sammen med andre, er der rig mulighed for det på en højskole.
Nyd det lette liv: Få serveret gourmetmad uden selv at skulle lave den. På højskolernes korte kurser, får du det hele med: Undervisning, udflugter, oplevelser, fællesskab, overnatninger, foredrag, fest og fuld forplejning. Det hele er arrangeret for dig - det er bare at vælge et kursus og komme afsted.
___
Med disse ideer er du klar til at skabe en sommerferie, der både er afslappende, lærerig, og fuld af nye oplevelser.
Højskolerne tilbyder et væld af kurser, der passer perfekt til din sommer. Hvad venter du på? Pak din nysgerrighed og eventyrlyst, og gør dig klar til en sommer, du sent vil glemme!
Højskolernes nyhedsbrev er for dig, der har været på højskole, skal på højskole eller bare gerne vil vide noget om, hvad der sker i højskoleverdenen og hvad, du kan deltage i.