Pitstop: Kvalificeret pusterum fra studiet
Selvom du er godt i gang med din videregående uddannelse, kan du stadig få brug for at bremse op og tænke dig om. Årsagerne kan være vidt forskellige, måske…
- er du blevet studietræt?
- trænger du til ny inspiration eller til at bruge tid på en interesse?
- er du kommet i klemme i fremdriftsreformen?
- trives du ikke i studiemiljøet?
- er du kommet i tvivl om dit studievalg og har brug for at afprøve andre sider af dig selv?
- er eksamens- og læsepresset p.t. blevet lidt for stort?
- føler du dig presset, ensom eller angst for ikke at slå til?
Du er ikke den eneste. Der er rigtig mange studerende, der undervejs i studiet får brug for et kvalificeret pusterum. Det tilbyder landets folkehøjskoler. Og der er mere end 200 fag at vælge imellem og et stort socialt netværk, fordi du er på skolen hele døgnet.

